Hvordan træner jeg bedst mavemuskler?

Jeg laver mavebøjninger om morgenen, men er det den bedste måde at træne mavemusklerne på?

Det er oplagt at kaste sig over de klassiske mavebøjninger hjemme på stuegulvet, når man gerne vil træne sine mavemuskler. Men du kan med fordel udvide dine øvelser lidt, for mavemusklerne har ligesom alle andre muskler brug for alsidig træning, så du ikke kun udfører samme øvelse igen og igen.

Et godt supplement til dine mavebøjninger er fx at lave sideplanken, som du kan se på billedet. Du kan skifte mellem at hvile på højre og venstre arm. Supplerer du med klassiske armbøjninger, så træner du både din mave, dit bryst og dine arme. De forskellige øvelser gør også, at du skærer ned på spildtiden, hvor du ligger og puster.

Sideplanken

Udgangsstilling: Lig på højre underarm. Højre albue skal være lige under højre skulder. Spænd i mave og baller.

Udførelse: Hold stillingen. Øvelsen kan gøres sværere ved at tage en håndvægt i den modsatte arm og strække den op mod loftet.

Tempo: Bliv liggende i 45 sekunder på hver side.

Husk: Hold kroppen helt strakt – også hals og hoved.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: