Styrketræning: Så mange sæt bør du tage

Jo mere veltrænet du er, des flere sæt har du sædvanligvis også brug for.

4. november 2016 af Brian Henneberg

Ovenstående skyldes, at kroppen efterhånden vænner sig til en større og større arbejdsbyrde. Begyndere kan sagtens nøjes med 1-3 sæt, mens du nok skal op på 3-5 sæt, hvis du har trænet i flere år.

Når du styrketræner er det vigtigt at huske, at...

  • ...antallet af sæt er ikke nødvendigvis er det altafgørende. Ofte er det af lige så stor betydning, hvordan du kører dine sæt. Kører du fx til absolut udmattelse, kan du slippe afsted med at køre færre sæt pr. øvelse, end hvis du stopper 1-3 gentagelser før udmattelse.

  • … sænker du vægten langsomt, kan du sandsynligvis også nøjes med færre sæt. Denne type træning, kaldet excentrisk træning, er rigtig hård for musklerne, fordi de er længere tid under spænding. Generelt gælder det, at du skal løfte vægten hurtigt og sænke den langsomt.

  • … det spiller ind, hvor hyppigt du træner. Tager du kun ét sæt pr. muskelgruppe, bør du nok træne 2-3 gange om ugen for at få resultater. Tager du 3 sæt, kan du godt nøjes med 2 gange om ugen, mens du kan slippe afsted med 1-2 gange om ugen, hvis du tager +5 sæt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: