De mest overvurderede øvelser i fitnesscenteret

Spilder du tiden på dårlige øvelser?

27. september 2017 af Jesper U. Larsen

Vil du have mest ud af tiden i fitnesscenteret? Så gælder det om at undgå de øvelser, der ikke rigtig batter noget – eller måske ligefrem risikerer at sende dig hjem med en skade.

Abductions i maskine

Øvelsen, hvor man sidder i maskinen og presser benene væk fra hinanden, er især populær hos kvinder, der ønsker slanke, faste lår. Men den er spild af tid. Også adduktormaskinen, hvor man fører lårene sammen, bør du skippe og i stedet vælge øvelser, der langt mere effektivt aktiverer indersiden og ydersiden af låret samt ydersiden af hoften. Det kan fx være bulgarian split squat.

Crunches

De klassiske mavebøjninger bliver ofte brugt i jagten på sixpack, men tusindvis af crunches vil højst give dig ondt i ryggen og en følelse af, at træning er dødkedeligt. Øvelsen giver heller ikke den erfarne motionist en funktionel bedre styrke, men den kan fint bruges som opvarmning, eller hvis man er total utrænet og skal lære at aktivere mavens muskler. Coreøvelser som roll-out og pallof press er mere effektive valg. Og vil du have sixpack, så skal der sættes ind på en bred front – se vores sixpack-kur.

Squat i smith-stativet

Squat er en superøvelse, men i smith-stativet er den faktisk rigtig skidt. I en normal squat bevæges stangen i en bue, men det forhindrer stativet, hvor stangen er fikseret i en lige linje op og ned. Det gør, at du tvinges ind i en unaturlig bevægelse, som øger risikoen for skader. Desuden er øvelsen mindre effektiv end med frie vægte - både når det gælder styrke og muskelvækst. Se den perfekte squat

Vil du have endnu bedre styr på alt fra styrketræning til skader og motivation, så tegn et abonnement på Aktiv Træning lige HER. I magasinet får du al den nyeste viden om træning og inspiration til at leve et sundere og mere aktivt liv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: