Hvordan gør jeg pull-ups hårdere?

Når jeg styrketræner, tager jeg 3 sæt pull-ups med 6 gentagelser. Hvordan gør jeg øvelsen hårdere?

Hvis du maksimalt kan tage 3 sæt med 6 gentagelser, så er der ingen grund til at gøre øvelsen hårdere endnu.

Først når du kan tage 3 sæt med 10 gentagelser relativt ubesværet og med god teknik hele vejen igennem, er det tid til at øge belastningen.

Så kan du kaste dig over nedenstående pull-up-varianter. For at komme dertil kan du fx prøve at lave pyramidesæt: Start med at tage så mange gentagelser, du kan – fx syv. Næste sæt tager du seks, så fem osv.

Variér med tre hårde øvelser

VÆGTBELASTET PULL-UP Tag en rygsæk med nogle vægtskiver i på ryggen, og lav så dine pull-ups. Eller spænd et bælte om livet, og sæt en vægtskive fast i det. L-PULL-UP Smid et håndklæde op over baren, og grib om hver ende med hænderne. Løft fødderne, så dine ben og overkrop danner et L. Træk dig op i armene, mens du holder benene lige frem foran hoften. Det giver hårdere træning af mave og biceps. ONE ARM PULL-UP Grib om baren med den ene hånd (brug underhåndsgreb), og tag fat om håndleddet med den anden. Træk dig nu op i baren ved kun at bruge den arm, du hænger i. Her rammer du i endnu højere grad bicepsmusklerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: