© Istock

Hvordan laver jeg øvelsen box jump?

Hvad får man ud af at lave øvelsen box jump, og hvordan laver jeg den rigtigt?

Box jump giver dig supereffektiv træning af lår- og ballemuskler. Øvelsen kendes fra bl.a. crossfit og er et eksempel på såkaldt plyometrisk eller eksplosiv styrketræning. Den plyometriske træning er en fremragende måde at forøge din eksplosive muskelstyrke på. Er du løber, kan du bruge det til at udvikle en bedre løbeøkonomi og blive en mere kraftfuld løber.

Sådan laver du øvelsen box jump:

© Aktiv Træning.

1. Stil dig foran en solid kasse eller en trappe. Bøj i knæene, og spænd godt op i kroppen. Brug armene til at få ekstra afsæt.


© Aktiv Træning.

2. Hop, mens du trækker fødderne op under dig. Land så blødt og fjedrende som muligt. Hop ned, og start øvelsen forfra.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: