Husk Hold armene i ro, indtil du næsten har rettet benene helt ud. Først her udnyt ter du kraften fra benene til at starte bevægelsen med at presse håndvægtene op i strakte arme.

Thrusters

VIDEO: Få trænet hele kroppen med denne effektive øvelse.

18. april 2013

Du træner:

Ben og skuldre

Startposition:

Stå med din skulderbreddes afstand mellem fødderne og vægtene på brystet. Dine håndflader peger ind mod hinanden. Hold ryggen ret, og kig frem.

Bevægelsen:

Sænk bagdelen ned mod gulvet, indtil dine baglår flugter med gulvet. Pres dine albuer opad, mens du går ned i knæ. Så holder du overkroppen rank.

Stræk nu benene eksplosivt, mens vægtene stadig hviler mod brystet.

På vej op presser du vægtene op i strakte arme. Husk at rotere vægtene på vej op, så du ender med, at håndfladerne peger fremad. Sænk så vægtene til brystet, og start forfra.

Tempo:

Roligt det meste af vejen, men med eksplosive afsæt med benene og et kraftfuldt pres op over hovedet.

Antal:

4 x 8-10 gentagelser med 1 minuts pause.

Om øvelsen

Thrusters er en super kombination af to basisøvelser: front squat og skulderpres. Hvis du har prøvet kræfter med crossfit, har du nok mødt øvelsen, der både gør dig mere atletisk og forbedrer konditionen. Thrusters er især hård træning for benene. Brug den kraft, du udvikler med benene, til at hjælpe dig med at presse vægtene op i strakte arme. Efter nogle pas bliver du bedre til at overføre kraften fra ben til overkrop. Da thrusters er kraftfulde og eksplosive løft, er det uhyre vigtigt, at du holder ryggen ret og spænder op i maven.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: