Mand, Kettlebell, Fritlagt,
© Valling.com

Styrk hele kroppen på blot 10 minutter

Prøv kræfter med tidens hotteste træningstrend: en klump jern med et håndtag i. Et effektivt træningsprogram tager kun 10 minutter.

Træningsprogram Skift hele tiden mellem 10 sving og 2 roligt ned og op (1 med hver hånd). Bliv ved i 10 minutter, og hold kun et minimum af korte pauser mellem øvelserne. Vurdér bagefter træningens hårdhed – navnlig dagen efter vil ømheden i kroppen afsløre, om du træner tilpas hårdt, eller om du kan skære ned på småpauserne.

Føles træningen for let, er det okay at øge træningslængden med et par minutter – dog maksimalt til 20 minutter pr. gang. Træn 2-3 gange om ugen med minimum 1 hviledags pause imellem.

Derfor virker kettlebells Du træner det hele, hver gang du laver dine kettlebelløvelser – alt fra muskelopbygning til styrke, kondition og smidighed.

Ved at koncentrere dig om få øvelser opnår du et højt teknisk niveau. Jo bedre teknik, jo lettere har du ved at belaste kroppen så hårdt og effektivt, at det giver dig resultater

Træn kort, men hårdt. 10 minutters kvalitetstræning er nok til at flytte din form markant, fordi de bedste kettlebelløvelser udfordrer alle kroppens vigtigste muskler på én gang.

Sådan finder du din kettlebell Tag en håndvægt, og sæt så mange kilo på, at du kun 10 gange kan presse den op i strakt arm. Start testen i skulderhøjde, pres håndvægten op i strakt arm, og sænk den langsomt ned igen.

Hos forhandlerne springer vægten tit med 4 kg ad gangen, så hvis du ikke kan få en kettlebell, der vejer det samme som håndvægten, vælger du den lettere kettlebell, som ligger tættest på. Løftede du fx en 14-kg-håndvægt 10 gange, køber du en 12-kg-kettlebell.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: