© Colourbox

Træning på usikkert underlag er bedst

Nej. Træn hellere på fast og solidt underlag. Så kan du bedre holde fokus på øvelserne og din træning.

16. september 2011

Det vælter frem med såkaldte funktionelle øvelser, som skal udføres på store træningsbolde eller vippebrætter. Men der findes ikke øvelser, der er mere funktionelle end andre. En funktionel øvelse er som udgangspunkt alle bevægelser, som kroppen kan udføre.

Bevares, nogle øvelser ligner hverdagens bevægelser mere end andre og kan derfor være fornuftige nok. Andre øvelser efterligner bevægelser, som vi udfører under en bestemt sport. Men filmen knækker helt, når disse såkaldte funktionelle øvelser flyttes over på en swissball, en af de sjove halve BOSU-bolde eller et vippebræt.

At prøve at tumle tunge vægte, mens man forsøger at finde balancen på det drilske underlag, har mere karakter af overlevelseskamp end af egentlig træning. Du bruger så meget krudt på at holde balancen, at det reducerer dit træningsudbytte betragteligt. Derfor: Udfør dine styrketræningsøvelser på fast og solidt underlag.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: