Mand svømmer crawl
© iStock

Derfor bliver du forpustet, når du svømmer crawl

Mange, der er i god form, taber alligevel pusten, når de svømmer. Vi har samlet 4 råd, der giver mere overskud i vandet.

5. april 2017 af Hans W. Gottlieb

Først og fremmest – tænk stort og langsomt. Lav hellere få kraftfulde svømmetag end mange sjuskede. Og så er det vigtigt, at din vejrtrækning er rytmisk, så både din ind- og din udånding glider uden afbrydelser. Justér med de små tekniske fif herunder, så din svømmestil bliver lidt bedre:

4 tips, der giver mere overskud i bassinet

1. Gør dine svømmetag effektive

Stik hånden i vandet i linje med dine skuldre og ikke foran hovedet, så får du fat i vandet med det samme og kan straks begynde et effektivt armtag. Du fanger mest vand ved at trække med let spredte fingre. 

2. Rytmisk vejrtrækning

Træk vejret ind ved at vende ansigtet til den side, hvor armen er løftet, ved hvert andet svømmetag. Pust ud gennem næsen, når ansigtet drejer ned under vandet. Træk vejret let uden at fylde dig helt op med luft.

3. Brug benene mindre

Man kan let komme til at piske afsted med benene, så de bliver trætte, og pulsen stiger. Det vil dog for de fleste være den direkte vej til mælkesyre. 80 pct. af din fremdrift skal komme fra armene og kun 20 pct. fra benene.

4. Løft underkroppen

Underkroppen kommer nemt til at hænge som et drivanker, der skal slæbes gennem vandet. Sørg derfor for at spænde op i mavemusklerne. Hold knæene strakte, og spark med løse fodled ca. 30 cm op og ned. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: