Hjælp til bedre crawlteknik?

Jeg er triatlet og vil bruge vinteren på at finpudse min crawlteknik. Har I nogle fif?

Nøjes med at fokusere på én detalje ad gangen, når du er i svømmehallen. Arbejd målrettet med den i 5-10 minutter, og find så en anden detalje at finpudse. Herefter kaster du dig over din egentlige svømmetræning og prøver at indarbejde de to detaljer bedst muligt.

Prøv fx at arbejde med at løfte albuen højt op af vandet under svømmetaget – og træn eventuelt også nogle af de detaljer, vi viser herunder.

Vil du virkelig flytte dig markant, så meld dig til et

crawlhold

i en svømmeklub, eller investér i 5-6 lektioner hos en dygtig svømmetræner. Aktiv Træning tog sidste år fem lektioner med en personlig svømmetræner og kappede 14-23 procent af vores svømmetider på en 100-metertestsvømning.

5 anbefalinger

Fingre. Spred fingrene lidt og slap af i hånden.

Udstyr. Brug ofte snorkel og svømmefødder, så du kan koncentrere dig om fx armene.

Ben. Spark med hele benet. Ikke kun med underbenet.

Arm. Ræk langt frem og hold hovedet tæt til armen.

Stræk dig. Stræk kroppen helt ud. Jo mere horisontalt du ligger, jo mindre modstand i vandet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: