Mand, svømmer, koncentreret, konkurrence, svømmehal, halvtotal,
© Colourbox

Tænk dig stærkere

7 teknikker, der giver mental styrke både før, under og efter du skal præstere.

12. maj 2010 af Camilla De Thiersant

Selv om det er kroppen, der gør arbejdet, har hjernen afgørende indflydelse på, hvor godt du håndterer en fysisk udfordring. Vi hjælper dig til at udvikle jernvilje og tage de første skridt hen imod at blive en mental supermand.

FØR TRÆNING: Sæt dig op til succes

Før træning handler det om at arbejde aktivt med din forberedelse. Gennemtænk konkurrence- eller træningssituationen, og forbered dig på at yde dit maksimale, når det gælder.

Visualisering At visualisere betyder, at du skaber en indre film, der viser, hvordan du vil udføre en bestemt handling. Du kan fx minutiøst forestille dig, hvordan du km for km gennemfører et løb på en bestemt tid. Visualisering kan foretages umiddelbart før en præstation. Ofte udføres teknikken dog som et længere forløb i dagene op til. Sådan gør du:

  • Slap godt af i kroppen. Læg dig gerne ned.

  • Sørg for, at der er ro omkring dig, og luk øjnene.

  • Forestil dig så den situation, som du vil øve på. Afspil din indre film i normalt tempo, hvor du både ser situationen udefra som tilskuer og bagefter indefra, sådan som det føles, når du er aktiv. Jo bedre du evner at krydre dine indre billeder med realistiske synsindtryk, lyde, lugte med mere, jo stærkere virker teknikken.

Spændingsregulering Er du enten alt for spændt eller alt for lidt tændt, når du skal præstere, kan du arbejde med spændingsregulering.

  • For høj spænding skyldes ofte præstationsangst og for store forventninger til dig selv. Lav simple afspændingsøvelser for skuldre og nakke. Foretag dybe vejrtrækninger, og let presset på dig selv ved at udarbejde realistiske målsætninger.

  • For lav spænding opstår ofte, når du ikke har et klart formål med din træning. Du kan få nerven tilbage ved fx at sætte dig klare mål eller indføre nogle konkurrencemomenter i træningen.

  • Mange arbejder med faste ritualer, før det går løs. Det kan være særlige opvarmningsøvelser, bestemte musiknumre, man lytter til, og andet. Rutinerne forbereder krop og hoved på, at nu går det snart løs.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: