© Valling.com

Træn igennem på nettet

Internettet er et vigtigt redskab, når vi skal motiveres til at træne, viser ny, dansk undersøgelse. Nettet forpligter os over for os selv og over for andre.

9. november 2010

Selvom tingene foregår foran en computer, spiller internettet en afgørende rolle for, hvor meget vi træner. Det danske analyseinstitut for idræt, IDAN, har undersøgt danskernes brug af forskellige virtuelle arenaer – altså sites på nettet, hvor man fx kan føre træningsdagbog, planlægge ruter og udveksle erfaringer med andre brugere. Og undersøgelsen viser, at arenaerne fremmer motivationen hos brugerne og får dem til at træne mere.

27 procent af brugerne af disse sites er mere aktive, efter at de er kommet på nettet end før. Det er i særlig grad de meget lidt aktive, der har glæde af træningssitene. 40 procent af dem, der kun motionerede hver 14. dag eller sjældnere, er, efter at de kom på nettet, begyndt at motionere 3-6 gange om ugen.

Undersøgelsen viser, at det er muligheden for at registrere og måle sine egne præstationer, der fyrer op under motivationen. Således svarer hele 67 procent af deltagerne i undersøgelsen, at det er det, der motiverer.

Men også muligheden for at analysere præstationen, konkurrencen med andre brugere, følelsen af forpligtelse og fællesskabet med andre brugere får os i træningstøjet. “Meget af det fællesskab, vi tidligere havde i sportsklubberne, har vi i dag på nettet. Det gælder især for dem, der dyrker individuelle sportsgrene som løb og cykling,” siger Martin Hedal, analytiker hos IDAN.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: