© Colourbox

Løb med musik

Musik både før, under og efter løb kan hjælpe dig med at præstere bedre, viser ny forskning.

Musik i ørerne kan gøre løbeturen sjovere og sætte lidt ekstra skub i løbeskoene. Nu viser forskning, at det også har en positiv effekt at lytte til musik før og efter løbeturen.

Brasilianske forskere undersøgte 15 løbere på 5-km-distancen. Deltagerne fik målt bl.a. hjerneaktivitet, humør og puls – og selvfølgelig deres løbetider.

Undersøgelsen konkluderer, at motiverende musik med 110-150 BPM (beats per minute) før træningen gjorde løberne mere klar til at løbe og fik dem til at skære cirka 35 sekunder af deres tider i gennemsnit.

Endnu større effekt havde musik under selve løbeturen – her skar løberne i gennemsnit 1 minut og 20 sekunder af deres tid. Især de første 800 meter skød de afsted med langt højere fart end uden musik.

Langsom musik (95-110 BPM) efter løbeturen forbedrede desuden restitutionen, da løberne bl.a. kom hurtigere tilbage til deres hvilepuls.

Find rytmen For at få mest muligt ud af musikken under din træning skal du vælge musik med det antal BPM (beats per minute), som passer til dit tempo. Brug skemaet herunder, eller tæl dine skridt, hvis du vil være helt nøjagtig: Find ud af, hvor mange gange pr. minut du sætter en fod i jorden, og vælg så musik med det antal BPM. En række apps og websites som jog.fm kan hjælpe dig med at sammensætte din spilleliste.

Så mange BPM skal du vælge
Langsom restitutionstur 100-120
Almindeligt roligt løb 130-150
Hurtig tempotur 150-170
Intervaller og sprinter 180-190

Source #Journal of Strength and Conditioning Research.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: