Slidgigt rammer os typisk i knæ, hofte, skulder, ankel og albue. Det kan betyde, at man skal finde nye træningsformer.
| Godt | Dårligt | |
|---|---|---|
| Gigt i knæ | Styrketræning Cykling Svømning Kajak |
Løb |
| Gigt i hofte | Crawl/rygcrawl Roning Kajak Pilates Cykling (hvis der ikke bøjes for meget i leddet) |
Løb Brystsvømning Cykling (hvis der bøjes for meget i leddet, fx ved mountainbike) |
| Gigt i skulder | Havkajak (god teknik) Løb Rulleskøjter Fodbold Styrketræning Pilates |
Havkajak (dårlig teknik) Roning Langrend Ketsjersport Svømning |
| Gigt i anklen | Svømning Cykling Styrketræning Crosstrainer Rulleskøjter |
Løb Langrend |
| Gigt i albuen | Løb Rulleskøjter Fodbold Kajak (god teknik) |
Ketsjersport Cykling Roning Kajak (dårlig teknik) |
5 spørgsmål om slidgigt
Øger træning risikoen for slidgigt?
Nej. Ikke hvis du træner rigtigt og undgår at træne i ekstreme mængder. Elitesportsfolk, der træner rigtig meget, har en øget risiko på grund af de mange gentagne bevægelser.
Betyder min vægt noget for risikoen for at få slidgigt?
Ja. Overvægt øger risikoen for at få slidgigt, især i dine knæled.
Gør sportsskader det mere sandsynligt, at jeg får slidgigt?
Ja. Tidligere skader som fx et brækket ben eller en kors- eller ledbåndsskade kan give slidgigt. Gigten kan tilmed opstå, op til 30 år efter at skaden er sket.
Er slidgigt arveligt?
Ja. En arvelig dna-fejl kan betyde, at proteinet kollagen i ledbrusken ikke er så stærkt som normalt. Derfor nedbrydes brusken hurtigere, og leddet udvikler slidgigt.
Får vi nordboere oftere slidgigt?
Nej. Klimaet har ingen betydning for udviklingen af slidgigt. Og det er en skrøne, at folk med gigt/slidgigt kan mærke omslag i vejret.
