Bliv klar til dit første mini triathlon

Triathlonsporten hitter. Og det er der gode grunde til. Læs dem her og se, hvordan du bliver klar til dit første mini triathlon.

3. juli 2013 af Torbjørn Sindballe

Triathlon hitter stort. De store triathlon stævner melder udsolgt på få timer, og Triatlonforbundet har mere end fordoblet sit medlemstal på få år. Og det er der gode grunde til.

Her får du de 5 bedste:

Sjovt: Triathlon er en utrolig sjov disciplin. De tre forskellige træningsformer og de to skifte giver en fantastisk dynamik, som du slet ikke oplever ved fx et motionsløb.

Færre skader: Mange løbere lider at overbelastningsskader på grund af den ensidige belastning ved løb. Når du træner til et triathlon veklser du mellem svømning, løb og cykling og belaster derfor kroppen mindre ensidigt.

Allround form: Løbere og cykelryttere har svage overkroppe, mens motionssvømmere savner kondition. Tri-træningen giver en fantastisk allround-form, ingen af de tre discipliner kan matche hver for sig.

Motivation: Træningen op til et tri-stævne er også fuld af variation. Det er meget gavnligt for motivationen - gider du ikke en løbetur, kan du bare tage i svømmehallen i stedet.

Overkommeligt: Triathlon er meget mere end ironman. Tiden blomstrer med såkaldte mini triathlon stævner, der består af 400m svømning, 18 km cykling og 4 km løb. Det kræver en træningstur om ugen i hver disciplin i nogle uger for at gennemføre.

Drømmer du om at gennemføre en mini tri? Download vores pdf, hvor den tidligere verdensstjerne Torbjørn Sindballe giver dig et 8 ugers program til mini triathlon samt masser af gode råd.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: