Hop i havet Nøjes ikke med at træne i svømmehallen, men prøv også kræfter med havet, hvor konkurrencer typisk afvikles.

Hvordan svømmer jeg mig i tri-form?

Jeg sigter mod at deltage i min første halve ironman i september. Men hvordan skal jeg svømmetræne for at komme i form til strabadserne?

Når man som du skal svømme hele 1,9 km i forbindelse med en halv ironman, kræver det stor udholdenhed.

Svømmetræningen bør deles op i mindre etaper, så du hele tiden kan have fokus på teknikken. Forsøg at svømme 19 x 100 meter, 10 x 200 meter eller 5 x 400 meter, men afslut træningspasset, hver gang du begynder at sjuske med teknikken, for så er distancen blevet for lang i forhold til din nuværende form.

Et kortere eller længere forløb med en svømmetræner vil være en super investering, fordi god teknik har enorm betydning for, hvor træt du bliver af svømmeetapen, og dermed hvor meget energi du har tilbage til cykling og løb på konkurrencedagen.

Husk at træne triathlon i havet

Du skriver, at du har mulighed for at træne triathlon 3 gange om ugen, så hvis du kan svømme 2 eller helst alle 3 gange om ugen, er det optimalt. Dedikerer du fx en hel time til svømning, vil du let kunne nå de planlagte træningsdistancer. Og du vil hurtigt nå op på at svømme mere end 1.900 meter under et træningspas, hvilket er en rigtig god idé, fordi det øger din udholdenhed og dit overskud på konkurrencedagen.

Husk også at træne i havet, når konkurrencedagen nærmer sig om 3-4 måneder. Bølger og strøm er noget, du skal vænne dig til ikke at blive forstyrret af. Og så skal du øve dig i at holde kursen og orientere dig i havet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: