© Colourbox

Triathlon træningsprogram for øvede

For dig der vil lave en suveræn tid til mini triathlon.

Du træner allerede 2-3 gange om ugen med rimelig god intensitet. Og du kender dig selv godt nok til at vide, at du ikke er tilfreds med bare at gennemføre. Der skal fart på, og kolleger og konkurrenter skal have kamp til stregen.

For dig ser en god træningsuge sådan ud:

Øvet
Mandag Fri
Tirsdag 10 minutters let cykling og 2 x 10 min. i højt tempo med 5 min. rullepause imellem. Skift direkte over til at løbe 3 km med stigende fart for hver km.
Onsdag Fri
Torsdag Svøm 100 meter roligt efterfulgt af 6 x 50 meter i hårdest muligt tempo med 1 minuts pause imellem. Slut af med 100 meter rolig svømning.
Fredag 10 minutters let cykling efterfulgt af 5 x 5 minutter med høj intensitet adskilt af 5 minutters let rul. Skift efter sidste interval direkte over til at løbe 3 km med højest mulig fart, som du kan holde konstant over hele distancen.
Lørdag Fri
Søndag Svøm 100 meter roligt efterfulgt af en sekvens, hvor du svømmer en 200-meter-pyramide (50, 100, 150, 200, 150, 100, 50 meter). Svøm i det højest mulige tempo, og hold 1 minuts pause mellem hvert interval. Slut af med 100 meter rolig svømning. Løb i umiddelbar forlængelse af svømningen 5 minutter roligt, herefter 10 x 25 sek. spurt med 20 sek. pause imellem. Jog så af i 5 minutter.
  • Sådan kommer du videre: Sørg for, at træningen konstant presser dig. Du kan øge til 3 x 10 minutters cykling om tirsdagen og 6-7 x 5-minutters-intervaller om fredagen. Sørg også for at skrue svømningen op ved fx at svømme en 250-meter- eller 300-meter-pyramide om søndagen. Tænk hele tiden på, at det er intensiteten i træningen, der gør dig stærk. Træningsprincipperne her kan også bruges, hvis man vil prøve kræfter med de lidt længere triatlondistancer.

Er næste udfordring en ironman? Så læs med her, hvor vi har samlet alt det, du skal vide om kongedistancen ironman.

Triathlon træningsprogrammer På udkig efter triathlon træningsprogrammer? Her finder du triathlon træningsprogrammer for både begyndere og øvede.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: