Udstrækning - nødvendigt eller spild af tid?

Hører du til dem, der ikke gider bruge tid på at strække ud efter træning? Så behøver du ikke nødvendigvis at have dårlig samvittighed.

28. september 2010 af Christian Neergaard

For forskere verden over har generelt svært ved at dokumentere, at udstrækning før træning forebygger skader. De kan heller ikke påvise, at strækøvelser efter træning medfører mindre muskelømhed i de efterfølgende dage.

Men hvad skal vi så overhovedet med de kedelige strækøvelser? Svaret er, at vi ikke skal lave dem bevidstløst og per automatik, men kun sætte øvelserne på programmet i forbindelse med ganske bestemte typer træning.

Strækøvelser øger bevægeligheden, lige efter at du har udført dem. Virkningen er forholdsvis kortvarig og ser ud til at være helt forsvundet i løbet af 1 time.

Den øgede smidighed er en fordel inden for sportsgrene, hvor du ofte kommer ud i yderstillinger, som fx fodbold, håndbold og kampsport. Retningsskift, hurtige bevægelser og uventede skub lægger et hårdt pres på kroppens muskler, sener og led – og her kan ekstra smidighed formentlig forhindre nogle af skaderne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: