5 ting, du ikke kan undvære i din vintergarderobe

I dag kan du få såkaldt high visibility-tøj i alverdens udgaver – specielt designet til din træning ude i mørket. Vi har kigget på en stribe af sæsonens mest iøjnefaldende bud.

14. november 2016 af Peter Hyldahl

1. halsedise - Gripgrab headglove classic hi-vis

Den uundværlige ‘halsedise’ i supersynlig high vis-udgave sikrer, at du bliver spottet i trafikken, og luner dejligt. I blødt, lyntørrende fibermateriale. Pris: 149 kr.

2. Løbejakke - Newline Iconic Protect Jacket

En tynd refleksstribe på ryggen, et par reflekspunkter og et diskret logo på ærmerne udgør den enkle, men effektive indbyggede refleks i denne jakke, der kan bruges til de kolde efterårsture. Der er 3-lags beskyttelsespaneler og indbygget ventilation, så både funktion og komfort spiller. Pris: 999 kr.

3. Løbetights - 2XU Hyoptik Compression Tights

Løbetights i luksusklassen med indbygget gradueret kompression og store reflekterende logoer på siderne, der både ser godt ud, når det er lyst, og har indbygget refleks til turene i mørket. Med andre ord: topfunktionelle tights til efterårs- og vintertræning. Pris: 674 kr.

4. Vest - Gore mythos 2.0 light vest

Her er du garanteret synlighed i selv den dårligste sigtbarhed. Den vindtætte og åndbare luksusløbevest har tilmed indlagte reflekser 360 grader rundt – og pasformen er relativt tæt, så den ikke blafrer på farten. En blød fleecekant i kraven er en rigtig rar lille detalje i den kolde tid. Pris: 900 kr.

5. Handsker - Defeet duraglove

Den tynde, tætsiddende strikhandske er åndbar og dejlig lun, uden at hænderne bliver overophedede. Vævet i tæt og slidstærkt Cordura-garn – og synligheden er i top på løberuten. Gummibelægningen gør, at du kan betjene smartphonen med handskerne på. Pris: 199 kr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: