Hvad? 7-litersrygsæk til trailløb og MTB, 6 lommer, plads til drikkeblære og drikkedunk.

Bærer med smil min byrde

Mammuts letvægtsrygsæk sidder sublimt og vejer vitterlig ingenting.

## MAMMUT MTR 201 | |

Plus: Ekstremt let. Sidder supergodt på ryggen.

Minus: De lette materialer savner lidt hold, hvis der er meget tunge ting i rygsækken.

Pris: 699 kr.

Konklusion: Det kom lidt bag på os, men MTR 201 er et overbevisende produkt og absolut blandt de bedste rygsække til løb og MTB, vi har testet. Lav vægt og sublimt fit er dens største styrker.

www.mammut.com

Mammut er velkendt for outdoorbeklædning og vandresko, men deres bud på en letvægtsrygsæk til løb og mountainbike viser, at de også kan meget andet. Sækken er ganske enkelt fremragende.

Den er ultralet – sølle 215 gram vejer den – hvilket gør den til en af de letteste løberygsække på markedet. Bæresystemet er enkelt, men velfungerende. Selerne er anatomisk formede og går langt ind på brystet og aflaster derved skuldrene.

Rygsækken sidder relativt højt, og sammen med den velplacerede bryststrop betyder det, at den trækkes helt ind mod ryggen og næsten ikke mærkes under løb.

Der er en del detaljer på rygsækken: Fx er flere små lommer til geler og en holder til en drikkeflaske placeret lettilgængeligt på selerne. Rygsækkens rum er på bare 7 liter. Det er ikke meget, men elastikbåndet på ydersiden og de mange små rum gør alligevel, at man kan opbevare en del i den. Har man brug for mere plads, findes den også i en 10-litersversion.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: