© iStockphoto

Få det maksimale ud af dit action kamera

Et action kamera kan bruges til nærmest alt når der skal filmes, når der trænes eller bare på ferien. Og du kan få maksimalt ud af det ved at følge nogle lette råd.

27. november 2015 af Peter Hyldahl

Beslag Sørg for at få det eller de beslag, der passer til det du vil filme. Er det mest på cyklen, så køb et til cykelstyret, hjelmen og måske under sadlen, så du kan variere skuddene undervejs og lave en mere interessant film. Er det mest til løb skal du måske have en hovedsele eller en til rundt om livet, så vægten fra kameraet aflastes.

Vinkel på kameraet Det kan ikke siges ofte nok: Tjek vinklen på kameraet. For selvom mange kameraer har meget vidvinkel og får meget med, så er der ikke noget mere irriterende end en forkert vinkel, så du ikke kan følge sporet ned ad skiløjpen, fordi der filmes mere af himlen end sporet.

Rediger på stedet Et gammelt råd når der filmes er at du skærer det væk, du kan mens du er ude, så der er mindre at klippe når du kommer hjem. Med et action cam er dette trick ikke altid muligt, så her er kunsten at begrænse sig til at filme det, der er interessant og ikke filme lange klip af det samme. Når du kommer hjem så klip dine mange små optagelser sammen, så man får forskellige vinkler og ikke scener på flere minutter. Det er meget sjældent interessant!

Pas på vidvinklen Mange action kameraer kan indstilles til vidvinkel i forskellige formater. Det er smart, da du så får meget med i optagelsen. Men i nogle tilfælde kan det være bedre at justere, så billedet bliver lidt mere smalt, så du kun får det med der er interessant. Husk at det stiller større krav til at du placerer kameraet præcist, hvor det er monteret.

Højere opløsning er ikke altid bedre Den nye 4K/UHD standard giver meget detaljerede billeder, men med mindre der er tale om et kamera af meget høj kvalitet og du samtidig har et 4K tv at se det på bagefter. Så er det faktisk bedre at bruge full HD opløsning eller 720p/1080i indstillingen. Det passer til de fleste tv, giver flotte billeder og filmen fylder mindre på hukommelseskortet i kameraet, så du kan skyde i længere tid.

Få mennesker med i skuddet Uanset, hvor spændende et landskab er når du cykler på et vildt MTB spor eller står ned ad en stejl skiløjpe, så er filmen langt mere interessant, når der er mennesker på optagelserne. Det sætter det hele i perspektiv og er det venner eller familie, er det altid sjovere at se på bagefter.

Det rigtige og flere ram kort Alt efter kameraets formåen – om det kan filme i 4K, full HD eller lavere opløsning, kræves forskellige hukommelseskort. Sørg for at få det rigtige, da for eksempel ikke alle ramkort tillader at du kan filme i 4K. Sørg også for at have et eller flere ekstra kort med, så du kan skyde hele dagen. Og har et ekstra, hvis det, der sidder i kameraet skulle gå i stykker.

Husk backup Er du på skiferie eller bare væk i flere dage, så sørg for at tømme ram kortet hver dag. Læg det på din computer så kortet er frisk til nye skud. Her har du også alle tiders chance for at se om dine indstillinger fungerer optimalt, eller om der skal justeres på vinkel, opløsning eller andre parametre.

Ekstra tilbehør Ud over de beslag du skal bruge til forskellige skud er noget så enkelt som en selfiestang et godt stykke værktøj når der skal filmes. I en hurtig vending kan du bruge en kæp og lidt Gaffa-tape! Har kameraet ikke et LCD display, hvor du kan se filmen og det du skyder, er det også en god investering. Husk dog at mange tillader kameraer at du kan bruge din smartphone eller tablet til denne funktion.

Speciel effects Har kameraet filtre eller andet, der kan give forskellige farver eller filme i sort/hvid kan det give gode effekter. Som udgangspunkt er det dog bedre at filme normalt og bruge filtre bagefter når du redigerer. Så kan du nemlig altid fortryde. Skal der filmes i slow motion, så er 60 billeder i sekundet her du får gode skarpe skud. Går du til 120 billeder i sekundet får du super slow, som er meget spektakulært. Men prøv det først inden du bruger det til de afgørende skud. Denne indstilling stiller nemlig store krav til kameraet, og ikke alle klarer det lige godt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: