4 dioder De 4 små dioder giver et skarpt lys, og man kan skifte til en lavere lysstyrke, hvis man vil spare batterier.

Godt blus på minilampen

Nemt betjent pandelampe til en god pris.

Silva | |

Konklusion: En ganske fiks og nemt betjent pandelygte med stærkt lys til en ret overkommelig pris. En god detalje er hjelmspændet, så man nemt kan tage lygten med ud på cykelturen og klikke den på cykelhjelmen.

Pris: 300 kr.

www.silva.se

Vi synes, det er lykkedes Silva at kramme flere gode detaljer ind i deres lille Twilight II-pandelampe, som er fortrinlig til fx cykelpendleren eller løbere, der træner efter mørkets frembrud.

Lyset kommer fra 4 dioder, som er små, men giver en overraskende stor lysstyrke. Ved at bruge en lille knap oven på lampen kan man skifte lysstyrke fra en kort og bred lyskegle til et smalt og langt lys.

Vi oplever dog, at lygten fungerer bedst på fuldt blus, og med 3 AAA-batterier kan den også brænde ganske længe, inden man løber tør. Silva opgiver selv brændetiden til op til 90 timer.

Pandelampen kommer med et superpraktisk hjelmspænde. Det sætter man på sin hjelm, og så er det helt enkelt at skifte lampen fra elastikken til sin cykelhjelm med et enkelt klik.

PRODUKTINFO:

Lille, let pandelampe med lysdioder. 3 lysstyrker og justerbar lyskegle. Der medfølger et praktisk cykelhjelmspænde.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: