Produktinfo: Robust, vand- og støvtæt cover til iPhone 5. Fås også til iPhone 4 og iPad. Vægt: 30 gram.

IPhone-rustning

Er du dårlig til at passe på din iPhone, er LifeProof en god investering.

## LifeProof iPhone 5 Cover | |

Funktion: Fremragende. Coveret beskytter uden at påvirke funktionen.

Kvalitet: Lækkert forarbejdet og robust materialevalg.

God til prisen: Coveret er dyrt, men pengene kan hurtigt være sparet.

Konklusion: LifeProof er et af markedets bedste bud på et sportscover. Det er relativt cool at se på, og det fungerer, præcis som det skal, og beskytter uden at påvirke funktionaliteten af din telefon. Prisen på 699 kr. er dog i den pebrede ende.

Pris: 699 kr.

www.lifeproof.com

Til trods for producentens løfter om, at LifeProof iPhone 5 Case er både stødsikkert og vand- og støvtæt, er vi ikke ligefrem rolige, da vi kyler vores spritnye iPhone 5 gennem luften og ser den lande hårdt i en vandpyt.

Coveret består af en todelt plastikskal, der klikkes sammen omkring en isolerende O-ring. Alle funktioner på telefonen kan betjenes udefra, og tilslutningerne til oplader- og høretelefonstik, hvor der nødvendigvis må være hul igennem, er også støv- og vandtætte. Betjeningen af touchscreenen sker igennem en lidt kraftig gennemsigtig plastikflade.

Det fungerer upåklageligt – også med våde fingre. Lyden fra højttaleren trænger fint igennem plastikken, og det samme gør kameraet faktisk også takket være et par optiske linser. Og jo, coveret virker: Vores iPhone overlevede heldigvis både flyveturen og vandgangen.

Skarpe detaljer

Tyndt og stærkt! Coveret er tyndt og robust – og vandtæt ned til 2 meter. Tætte stik! Forlængerledning med skruegevind gør høretelefonstikket vandtæt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: