Stor test af 17 vinterløbesko Download og se den store test. © Andreas Mikkel

17 seje sko til vinterløb

Parkér dine trætte sommerløbesko, og opgradér løbegarderoben med et par hårdføre vintersko. Vi har testet 17 meget forskellige par og kan love dig, at der også er et par, der passer perfekt til dig.

31. oktober 2012

Vinterløbesko er ikke bare vinterløbesko. Kategorien spænder fra traditionelle asfaltsko med støddæmpning og støtte forsynet med en vandafvisende, varmere overdel til hardcore offroadsko uden dæmpning og med såler så grove som larvefødder. Hvilke sko der passer til dig, afhænger helt af, om de skal bruges på vinterramte gader i byen, på skovens smattede stier – eller til lidt af det hele.

Vi har testet 17 vinterløbesko. Vi har udpeget bedste allroundsko, bedste offroadsko og bedste minimalistsko. Som abonnent kan du downloade hele testen her.

Sådan har vi testet

Samlet vurdering: Hver enkelt skos samlede karakter er en helhedsvurdering, som fokuserer på komfort, pasform, funktion og oplevelse under løb.

Vinterløbesko til danske forhold skal først og fremmest give et godt og sikkert vejgreb i vådt og smattet føre. Derfor har vi testet skoene på mudrede og fedtede skovstier og grusveje, men også testet deres vejgreb i bymiljøet, hvor våd asfalt og glatte fortove byder på helt andre udfordringer. Eftersom testfeltet både tæller sko, der er designet til traditionel hællanding, og modeller, der tilgodeser forfodsløb, har vi udvalgt testløbere, der er trænet inden for hver genre. Dette betyder, at hver sko er testet på sine egne præmisser for at give den mest retfærdige bedømmelse. Samtidig indebærer det dog, at du er nødt til at have din egen løbestil i baghovedet, når du læser vores bedømmelser. Fordi en flok garvede forfodsløbere tester en given model til topkarakter, betyder det ikke, at den er det optimale valg for dig, hvis du er typisk hællander.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: