Fakta: Let løbesko med boostsål og knit-overdel. Vægt (str. 43): 238 g.

Dyr, men god

Adidas forener to spændende teknologier i en fremragende letvægtsløbesko.

## Adidas Adizero Prime Boost | |

Plus: Fremragende sål. God dynamik og meget luftig overdel.

Minus: Pris. Den er næsten uforskammet for en letvægtstræner.

Pris: 1.800 kr.

Konklusion: Vægten måtte godt være endnu lavere. Og prisen, puha, den presser citronen. Men det er så også de eneste skønhedspletter på en fremragende løbesko til intervaller, tempoløb og konkurrencer.

www.adidas.com

Vi har ved flere lejligheder testet Adidas’ boostsål og rost den til skyerne for dens evne til at dæmpe stødene fra hårde underlag, uden at skoene føles overdrevent bløde eller langsomme.

I den nye Prime Boost får systemet et ekstra løft, for den kompetente sål er blevet reduceret en tand, så den er endnu mere dynamisk end på de andre modeller. Det har kostet lidt støddæmpning, og stabiliteten har veget pladsen for en markant vægtreduktion. Så her er der en Boostsko, som er skabt til fyrige intervaller og ambitiøse motionsløb.

Den gode sål er knyttet til en overdel i det spændende primeknit-materiale. Stoffet føles først lidt groft, men det er ikke noget, der generer, når du løber. Derimod forkæler det fødderne med en fantastisk smidighed og svøber sig om vristen. Det får skoen til at arbejde ekstra harmonisk sammen med foden.

Stoffet er ekstremt åndbart, hvilket er et plus på varme dage. Ulempen er, at vand trænger uhindret igennem. Ydersålen er, som på andre Boost-modeller, fremragende på asfalt, god på grus og elendig på bløde skovstier.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: