Produktinfo Trailløbesko til tempoture. Forstærket snude. Lynsnøresystem. 210 gram.

Hypet temposko

Lav, let og hurtig er nøgleordene for seneste skud fra Salomons innovative LAB-afdeling.

Salomon S-LAB Sense | |

Funktion: Stort set perfekt til tempofyldte trailture på fast underlag.

Kvalitet: Indlægssålen virker lidt ‘pappet’. Det øvrige indtryk er fint.

God til prisen: Franskmændene tager sig godt betalt for skoen.

Konklusion: Er du på udkig efter en lynende hurtig trailsko – eller for den sags skyld en løbesko til kortdistancetriatlon – så er Sense et skarpt bud. Men prisen er høj, og lidt finpudsning i detaljen ville klæde skoen.

Pris: 1.400 kr.

www.salomonrunning.com

Sense er en af årets mest hypede sko. Med rette – som vores test også klart viste – for med sin lave vægt og sine fænomenalt gode løbeegenskaber tegner den til at blive et hit. Der er dog et par detaljer, der udfordrede os.

Først og fremmest er skoen smal og lav. Den er ikke rummelig om tæerne som en vanlig løbesko, men smyger sig mere som en handske om hele foden. Det kan godt medføre lidt gnubberi mod tæerne, hvis ikke skoen passer perfekt.

En anden detalje er, at skoen er tænkt til at lande fremme på foden. For at understøtte denne moderne løbestil har Salomon mindsket forskellen mellem hælens og forfodens højde til 4 mm. Det er en hel cm mindre, end hvad gængse løbesko byder på – og det kræver tilvænning. Men er du til forfodsløb, og passer skoen, vil du som os begejstres over, hvor hurtig den føles i terrænet.

Både vægten, sålens smidighed og den faste støddæmpning gør løbeoplevelsen enormt dynamisk. Sålens greb er ikke optimalt på løse stier, men perfekt på asfalt og andet fast underlag.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: