Produktinfo Letvægtsløbesko til neutraleløbere. Sømfri Flyknitoverdel og blød Lunarlon-mellemsål. Vægt: 243 gram (str. 44).

Let og lækker

Nytænkt overdel skaber en let og hurtig løbesko, der dog døjer med et par småfejl.

## Nike Flyknit Lunar1+ | |

Funktion: Let, lækker og herlig at løbe hurtigt i. Ikke optimal pasform.

Kvalitet: Både overdel og sål virker yderst solide.

God til prisen: Nike har skruet lidt op for prisen i forhold til andre modeller.

Konklusion: Nyskabende overdel, der bidrager til en imponerende let og hurtig sko til den neutrale løber. God til tempotræning og intervaller, men også solid nok til længere ture. Snøringen er ikke optimal og koster på pasformen, hvilket trækker karakteren ned.

Pris: 1.400 kr.

www.nike.com

Nike Flyknit Lunar1+

Nike lancerede sidste år deres såkaldte Flyknit-teknologi. Et nyt overdelsmateriale vævet af én tråd: ultralet, ultraåndbart og helt fri for sømme. Det virker.

I Lunar1+ fusionerer Nike Flyknit-materialet med deres bløde og lette mellemsål Lunarlon. Det resulterer i en imponerende let og komfortabel sko.

243 gram vejer den ind på, og vægtmæssigt er vi tæt på kategorien racersko. Da sålen samtidig er ret fleksibel, bliver skoen også ualmindelig dejlig at løbe stærkt i. Med den rigelige støddæmpning fungerer Lunar1+ også som jævn træningssko – i hvert fald til løbere, der ikke har brug for pronationsstøtte.

En lille anke er snøringen. Snørebåndene er meget glatte, og snøringen går ikke ret højt op. Det gør det svært at snøre skoen rigtig solidt til, og det går dermed lidt ud over pasformen – en småirriterende lapsus ved en ellers lækker sko.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: