Produktinfo: Trailsko med åndbar overdel i luftig mesh. Stenplade i forfoden. Vægt: 263 gram (str. 43).

Luftig trailsko med robust fart

Asics Fuji Racer er kompromisløs og har det bedst, når du fyrer den af i terrænet.

## Asics Fuji Racer | |

Konklusion: Skoen sidder og føles som en racersko til terrænet. Den er ikke specielt komfortabel, men besidder fornemme terrænegenskaber.

Pris: 1.000 kr.

www.asics.com

Skoen sidder som støbt til foden med et solidt hælgreb. Det skyldes til dels, at den er forholdsvis smal, men i høj grad også de tynde og faste materialer. Det gælder overdelen og pløsen og selv snørebåndene, der solidt trækker skoen ind til huden. Det giver en noget rustik komfort, der dog ikke er et problem med et par halvtykke trailsokker på fødderne.

Funktionen er der dog ikke noget rustikt over. På skovens tørre stier animerer skoens lave vægt og raceragtige pasform til at give den gas, og oplevelsen forstærkes blot af sålen, der bidder sig fast i underlaget som en vred mamba.

Dybt pløre er ikke skoens force, men med sin luftige overdel er det nu også mest de tørre spor, den kalder på, og her gør den det fortrinligt. Ryger du alligevel i et vandhul, kan du glæde dig over, at der er ‘drænhuller’ i selve sålen, så selvom sokkerne bliver våde, er vandet hurtigt ude af skoen igen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: