Produktinfo Minimalistisk og let løbesko med særdeles smidig overdel og sål. Snørebåndene er fæstnet i små øjer på selve overdelen. Vægt: 224 gram.

Miljørigtig racer

Blød og let minimalist-sko byder på masser af komfort, men slet ingen støtte.

Brooks Green Silence | |

Kvalitet: Det overordnede indtryk er godkendt uden at være prangende.

Pasform: Sidder uhyre komfortabelt på foden.

God til prisen: 1.000 kroner er i den absolut øvre ende for en racesko.

Konklusion: Er du en let løber med hang til fart på landevejen, er Brooks’ nye letvægtssko et frækt alternativ til konkurrenternes sko. Men vær opmærksom på, at den lave vægt og komfortable opbygning går ud over både stabilitet og holdbarhed.

Pris: 1.000 kr.

www.brooksrunning.com

Lad os slå det fast med det samme: Skoen her er ikke til de løbere, der har brug for kraftig støtte og hjælp til skridtafviklingen. Hele tanken bag Brooks’ nyudviklede Green Silence er, at dine fødder skal have lov til at boltre sig helt frit, og skoen beskytter kun mod landingsstødet fra asfalt, fliser og andre hårde løbeunderlag.

For at understrege dette har Brooks matchet en ultrablød og smidig sål med en overdel, der smyger sig som en strømpe om foden. Det er særdeles behageligt, men gør også, at den lette racesko er blottet for støtte. Samtidig opleves den en kende skrøbelig, både i overdelen og sålen, hvilket øremærker den til faste underlag.

En tur på grusvejen klarer den også, men det er ikke dens favoritunderlag. Til den brug mangler sålen også bid, ligesom cocktailen af et ujævnt underlag og en overdel, der kun lige holder sålen fast til fødderne, er en noget vakkelvorn kombination.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: