Produktinfo: Løbesko med pronationsstøtte og solid støddæmpning. Sømfri overdel. Hældrop: 8 mm. Vægt: 309 gram.

New Balance 1260v3: Nytænkt klassiker

En massiv ansigtsløftning har gjort New Balances klassiker til en herlig oplevelse.

## New Balance 1260v3 | |

Funktion: Fremragende stabilitetssko til de lange asfaltture.

Pasform: Godt snøresystem, tætsiddende og komfortabel overdel.

God til prisen: Kompromisløs, men også en af markedets helt dyre sko.

Konklusion: Lettere, flottere og hurtigere. 1260 er den bedste sko i 12’er-serien indtil videre og et komfortabelt og velsiddende valg for løbere med moderat pronationsstøttebehov. Er måske ikke helt så stabil som tidligere modeller.

Pris: 1.600 kr.

www.newbalance.com

12-serien er New Balances bestseller. En pålidelig og robust asfalttraver med mange fans blandt lidt konservative løbere med kraftig overpronation. Nyskabende og innovativ er ikke tillægsord, man ville hæfte på den. Indtil nu.

Den seneste version af klassikeren er opdateret på stort set alle fronter og fremstår som en moderne, relativt let og dynamisk sko. Det er primært fem ting, der bidrager til den oplevelse: Vægten er blevet lettet (den er nu nede i 309 gram for en US 9,5). Den lavere profil (8 mm drop fra hæl til forfod). Den ekstremt velsiddende overdel. Den smidigere forfod og en lidt blødere pronationskile, der gør, at pronationen bremses mere gradvist og lempeligt end på tidligere modeller, der havde en solid plastikkile.

De fem nyskabelser spiller fremragende sammen og gør, at 1260v3 byder på den bedste løbeoplevelse, vi har haft i en New Balance 12-serie. Det er dog ingen hurtig racer, men på rolige eller halvhurtige ture yder den fremragende. Nyskabelserne har måske kostet lidt på pronationsstøtte, så tjek det, hvis du er tung og har brug for meget støtte.

Gode detaljer

Støddæmpning Støddæmpningen er solid og rigelig og gør skoen velegnet til lange asfaltture.Komfort Den sømfri overdel er tyk og blød og smyger sig om foden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: