Racersko

De farverige fartdjævle er den seriøse motionists garanti for hurtigere løbetider. Skifter du de sædvanlige asfalt travere ud med et par fuldblodsracersko, nakker du 1-2 minutter af din 10-km-tid.

20. august 2012 af Lasse Lyhne

Hælkappen på racerskoen er lavere og mindre fast. Det sparer vægt, men betyder mindre komfort og mindre stabilitet i skoen.

Mellemsålen er tyndere og mere fast end på en træningssko. Det gør den lettere, men betyder også, at støddæmpningen og pronationsstøtten er mindre. Sålen skal være relativt stiv, da det hjælper med en hurtigere, mere effektiv skridtafvikling.

Vægten er det, det hele handler om. Mens en almindelig træningssko vejer 350-400 gram, dykker en racersko ned omkring 200 gram. Du sparer dermed 150-200 gram pr. sko.

Overdel. Racerskoens overdel har ikke bløde, komfortable materialer. Den er typisk tynd og meget fast. Det sænker vægten og giver et solidt greb om foden.

Ydersålen er kun i begrænset omfang forsynet med slidstærkt gummi. Det er med til at holde vægten nede, men betyder også, at skoen slides hurtigere.

Så meget vinder du

Undersøgelser viser, at du vinder 4-6 sek. pr. km. for hver 100 gram, du kapper af dine sko. Det lyder ikke af meget, men husk på, at forskellen på en 10-km-tid på over 40 min. og under 40 min. kun er 1 sek.

Standardløbesko Tid – 100 g – 200 g
5 km 20 min 19:30 18:59
5 km 25 min 24:32 23:58
10 km 42 min 41:10 40:19
10 km 55 min 53:54 52:48
21,1 km 1:35:00 1:33.06 1:31:12
21,1 km 2:00:00 1:57:36 1:55:12
42,2 km 3:20:00 3:16:00 3:12:00
42,2 km 4:00:00 3:55:12 3:50:24

Gevinsten er teoretisk. Den reelle gevinst på især lange løb vil svinge fra løber til løber.

Løbesko er ikke bare løbesko. Der findes solide mængdetræningssko til den daglige træning og robuste, grovknoppede trailsko til turen i skoven. Og så findes der racersko – særlige sko bygget til fart, som du hiver frem, når der skal præsteres og laves en god tid.

Ifølge skobranchen er efterspørgslen på de lette, farvestrålende fartdjævle steget markant de seneste år. Og tendensen går mod lettere og lettere sko. For nogle år siden var sko under 200 gram ikke tilgængelige på det danske marked. I august i år lancerede New Balance fjervægteren MRC5000Y på usandsynlige 87 gram.

Den stigende interesse for lette sko hænger sammen med natural runningtendensen, hvor de store, tunge sko kastes på lossepladsen for at gøre plads til en mere naturlig og mindre hæmmet løbestil. Men derudover er ambitionerne hos den almindelige motionsløber også vokset – der skal brændes gode tider af og sættes nye personlige rekorder.

Mens et par traditionelle mængdetræningssko er bygget for at gøre løbeturen så komfortabel og skånsom som muligt, er racerskoene bygget til fart. Vægten er barberet i bund, og responsen er høj. For dig betyder det, at du får en hurtigere skridtafvikling – du skal simpelthen bruge mindre tid på at gennemføre løbeskridtet, hver gang din fod går i jorden. Samtidig skal du bruge mindre energi på at flytte fødderne. En racersko vejer op til 200 gram mindre end en almindelig sko – du skal altså flytte 200 gram mindre for hvert skridt, du tager. I løbet af fx et 10-km-løb tager du typisk 8.000 skridt, og med lette sko på fødderne skal du flytte 1.600 kg mindre i løbet af de 10 km. Denne effekt forstærkes yderligere af, at skoene er det yderste led på kroppen. Du sparer derfor meget mere energi ved at smide vægt her end ved at gøre det på fx maven.

Konkret betyder det, at du løber 5-6 sekunder hurtigere pr. km, hvis du napper 100 gram af hver af dine sko, viser en undersøgelse fra University of Colorado.

Ikke for lette

Gælder det så ikke bare om at løbe i så lette sko som muligt – ja allerhelst i bare fødder? Det kunne man jo godt tro, men det er dog mere kompliceret end som så.

– Jo mindre dæmpning skoen har, jo hurtigere udtrættes fødderne. Når først muskler og nervesystem er trætte, kan du ikke opretholde den samme effektive løbestil, og farten daler, siger Lars Eghamn. Han er ortopædingenør og har 50 års erfaring fra skobranchen. Han fortsætter:

– Som motionsløber skal du derfor passe på med de lette sko, især på distancer over 10 km. Ellers risikerer du, at den tidsgevinst, du henter på de vægtreducerede sko, ædes op af det tidstab, du oplever på grund af muskeltræthed i fødder og ben, siger Lars Eghamn.

For at styrke muskler i fødderne og vænne dig til de lette sko foreslår fysioterapeut og løbeekspert Christian Neergaard også, at du bruger skoene 1 gang om ugen til tempoløb og intervaller. Han minder også om, at det kun er løbere, der er vant til højintens træning, der har gavn af de hurtige sko.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: