Sej allround løbesko

Den nyudviklede TNF-offroadløbesko Single-Track er et sandt hit til danske forhold.

The North Face Single-Track | |

Løbeoplevelse: Let, dynamisk – et super miks af on- og offroadegenskaber.

Pasform: Top-miks af enkel, effektiv snøring, fint snit og bløde materialer.

God til prisen: Målt op imod traditionelle løbesko er prisen helt overlegen.

Konklusion: Single-Track er meget tæt på at være den ultimative offroadsko til danske forhold. Komfort og vejgreb er helt i top. Sammen med den lave vægt og skoens generelle udformning resulterer det i en løbesko, der opleves som ekstremt hurtig.

Pris: 899 kr.

www.thenorthface.com

Navnet siger det hele, for det er på småstierne, at den nye trailsko fra TNF er i sit rette element. Det betyder dog ikke, at du må holde dig på bløde skovstier. Skoen er nemlig lagt an på fart og komfort – uanset hvor turen bringer dig hen. Det mærkes tydeligt på grusveje og asfalt, hvor støddæmpningen er så komfortabel, og knopperne så nedtonede, at selv længere stræk er o.k.

Rigtig overlegent bliver det ude på stier og spor, for vi har sjældent prøvet en så dynamisk og inspirerende trailsko. Vægten er minimal, grebet om foden optimalt, og fodsengen så tilpas lav, at man har fortrinlig kontakt med underlaget. Samtidig er tåboksen rummelig, og forfoden ikke stivere, end at foden kan bevæge sig ret frit og tilpasse sig terrænets ujævnheder. Mønsteret er et kompromis mellem godt vejgreb i løst underlag og fornuftigt rul på plane veje. Til danske forhold er det optimalt, for kun i dybt pløre savnede vi lidt ekstra greb.

Robust beskyttelse! Solide, velplacerede forstærkninger sørger for at beskytte foden og skoen på udsatte punkter.

Luftig! Overdelen er yderst åndbar – men slipper så også alt vand og fugt direkte igennem.

PRODUKTINFO:

Offroad-løbesko med forstærkninger og semigrov sål i forskellig hårdhedsgrad. Plade i forfoden, der beskytter mod spidse sten. Vægt (str. 43): 337 gram.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: