Produktinfo Løbesko til løbere med let overpronation. Med Lunar-skum, Flywire og Dynamic Support. Vægt (str. 44): 349 gram.

Strålende løbesko

Nikes nye løbesko til de lange træningsture imponerer med mange tekniske detaljer.

16. november 2010

## Nike Lunar Eclipse+ | |

Pasform: Nike Lunar Eclipse sidder tæt til foden uden at klemme. God svangstøtte.

Funktion: Eminent at løbe i. Har dog ikke helt den støtte, som Nike lover.

God til prisen: 1.300 kr. for en state of the art-sko er helt o.k.

Konklusion: En lækker løbesko med mange tekniske detaljer, der tilmed virker. Skoen er relativt let og flad, men er yderst komfortabel og yder stadigvæk godt med støddæmpning. Savner lidt støtte til kraftig overpronation.

Pris: 1.300 kr.

www.nike.com

Nike Lunar Eclipse+

Lunar Eclipse (måneformørkelse) kalder Nike deres nye løbesko. Men der er nu ikke meget formørket over skoen. Den stråler som et af de mest vellykkede eksempler på Nikes nye type af almindelige træningssko, der gør brug af tekniske landvindinger, som hidtil har været forbeholdt Nikes lette konkurrencesko.

De 3 elementer er Lunarskum, Dynamic Support og Flywire. Eclipse er den første, der gør brug af disse – og den gør det fantastisk. Flywire-syningerne på skoens overdel understøtter en eminent pasform ved at give et fast greb over vristen. En ret avanceret indlægssål sørger samtidig for god svangstøtte. Lunar-skummet er ekstremt blødt og dæmpende, så skoen opleves meget komfortabel, selvom sålen faktisk er lidt lavere end i traditionelle løbesko.

Enkelte testere savnede dog en mere kontant følelse med underlaget. Dynamic support er mere problematisk. Nike hævder, at den nye type pronationsstøtte gør, at skoen kan bruges af løbere med kraftig overpronation. Men vi oplever nu støtten som ret begrænset.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: