Trailsko med MTB-dæk

2015 byder på en trailsko, der er inspireret af dækproducenten Continental.

5. november 2014 af Claus Cancel - Radio24syv.

Alt det bedste fra dækproducenten Continentals legendariske X King-mountainbikedæk er hugget til Adidas' trailløbesko Terrex X King, der kommer på markedet i 2015.

I stedet for en typisk sål, er skoen udstyret med et skræddersyet stykke af Continentals MTB-dæk. Continentals X King-dæk er kendt for at kunne få greb i selv mudder, sne, smat og andet håbløst føre. Det gælder også for de nye sko fra Adidas, der på grund af sålens mønster samtidig skulle kunne stå rigtig godt fast i hårdt terræn.

Skoen kommer også med udskiftelig indersål, så du kan justere skoen til forskellige formål ved at skifte indersål.

Ny konkurrent indenfor trailsko

Den nytænkte Adidas-sko forventes på markedet i løbet af 2015 og skal tage konkurrencen op med Salomons meget populære SpeedCross-sko.

Vil du se flere fede eksempler på, hvilket sprødt gear og udstyr, der ventes på markedet i løbet af 2015, så log ind og læs her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: