Produktinfo Door to trailløbesko med lynsnøresystem. Strækbart stof i forfod. Overdækket tunge mod smuds. Vægt: 350 gram (str. 43).

Vellykket asfaltsko

Offroadspecialisten Salomon er her tæt på en rendyrket løbesko til landevejen.

## Salomon XR Mission | |

Funktion: Salomon XR Mission er en rigtig allrounder med fokus på asfalt og grusveje.

Pasform: En enkelt følte tryk mod knysten, men generelt ros hele vejen.

God til prisen: Der er rigtig god ‘value for money’ her.

Konklusion: Salomon XR Mission er faktisk en camoufl eret landevejssko. Den gør det nemlig rigtig godt på faste underlag og tåler stadig en lille skovtur. Missionen med at fremstille en allrounder må siges at være lykkedes.

Pris: 1.000 kr.

www.salomonrunning.com

Salomon XR Mission

Med deres Crossmax-modeller begyndte Salomon så småt at bevæge sig ud på landevejen. Men nu tager de skridtet videre. Den dugfriske XR Mission kalder på at blive bevæget hen over landeveje og faststampede grusveje, mens offroadegenskaberne har måttet vige en kende.

Det kommer blandt andet til udtryk ved sålens mønster, som vi fandt var yderst kompetent på faste underlag, men manglede lidt bid på skovstierne. Den solidt dæmpede mellemsål, der tager brodden af asfaltens hårdhed og fremmer afviklingen fra hæl til forfod, hælder ligeledes til landevejssiden. Støddæmpningen er ikke helt på niveau med de mest komfortable landevejssko, men det er tæt på.

Lukkemekanismen er en opgradering af det kendte og nemtbetjente Salomonlynsnøresystem. Snøren kører smidigt gennem snørehullerne, men skal lige sætte sig. Efter et par minutters løb skal der konsekvent strammes efter, men så sidder skoen ellers upåklageligt på resten af turen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: