Hvad? Løbetee i bomuldslook. Flade sømme og lændelomme.

Afslappet og vel svedig løbetee

Salomon Park Tee er en super behagelig T-shirt til løb. Eneste minus er dog, at den suger en del sved.

## SALOMON PARK TEE | |

Plus: God pasform, flade sømme, meget behagelig.

Minus: Tætvævet, suger en del sved.

Konklusion: En meget behagelig tee, der især scorer point pga. sit udseende. De bløde materialer er vel tætte, og trøjen bliver tung og våd, hvis du sveder meget.

Pris: 400 kr.

www.salomon.com/dk

Park Tee er Salomons bud på en T-shirt til byløberen, der ikke gider ligne en klassisk løber, men foretrækker en mere afslappet, ‘bomulds-tee-agtig’ stil. Der er dog masser af funktionalitet i den flotte T-shirt.

Vi fremhæver de flade, velplacerede syninger, der ikke skurrer nogen steder, og en lille lynlåslomme bagpå. Materialerne er bløde helt som bomuld, men stadig tekniske og relativt åndbare. Snittet er løst og afslappet, og trøjen falder godt om kroppen.

T-shirten er dog ret tæt vævet og suger derfor en del sved. Det betyder, at den føles vel tung og tørrer langsomt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: