Det kan være skønt at løbe om efteråret, men det kræver den rette påklædning.

Hold dig varm i kulden

Du kan løbe hele året, men det kræver, at du klæder dig korrekt på. Og nej, det handler ikke om at hive alle de gamle uldsweatre frem fra skabet. Du skal klæde dig klogt, hvis du skal holde varmen uden at koge over.

23. august 2017 af Lasse Lyhne

Det inderste lag skal flytte sveden væk fra huden. Det mellemste skal give varme og det yderste skal holde vind og evt. regn ude

Trelagsprincippet

Det lyder en kende tørt, men klæder du dig efter det såkaldte trelagsprincip holder du dig tør og varm samtidigt med, at du har gode muligheder for at regulere temperaturen.

1. Inderste lag – det svedtransportende lag

Har til formål at holde dig tør ved at flytte sveden væk fra kroppen. Det skal sidde tæt til kroppen og være lavet i et materiale, der trækker sveden væk uden at holde på den. Klassisk svedundertøj er oplagt og det fås i flere kvaliteter. Bomuld er uegnet, da det godt nok suger sveden, men samtidigt holder på den og bliver klamt, tungt og koldt.

2. Mellemlaget – det isolerende lag

Uden på svedundertøjet skal du have et varmende lag. En trøje i uld eller polyester er et godt valg, da det er let og lunt og stadig i stand til at flytte sveden væk. Bomuld er igen uegnet, da det ikke er særligt varmt og samtidigt binder sveden og derved bliver fugtigt. Det er i høj grad gennem det isolerende lag, at du justerer, hvor varmt du vil have det. I det tidlige efterår og forår, kan du helt undvære det isolerende lag, mens du – som vinteren skrider frem – kan tage et tykkere og tykkere lag på.

3. Yderlaget – det vindbeskyttende lag

De inderste lag giver varme ved at lagre kropsvarmen i små lommer af luft. Hvis du skal holde på den varme er det vigtigt, at den varme luft, der gemmer sig i dit isolerende lag, ikke bare bliver blæst væk af vinden. Derfor er det yderste lags vigtigste opgave at værne mod vinden. En tynd vindjakke eller vest er derfor oplagt. Der behøver ikke være nogen varme i det yderste lag, så længe det er vindtæt.

En vest er et godt valg på lidt lunere dage. Den beskytter maven og brystet, men lader kroppen dampe af via armene, mens en jakke er et godt valg på kolde dage.

Selvom det yderste lag skal beskytte dig mod vinden, skal det stadig være relativt åndbart, ellers holder det på den sved, som de inderste lag har flyttet væk fra huden, og så bliver du klam og kold indefra. 

Mangler du en mellemlagstrøje, så kan du lige nu få en testvindende trøje fra enten Craft eller Kari Traa sammen med 3 numre af Aktiv Træning for 99,50. Du sparer over 700 kr. 

Mangler du en vindbeskyttende jakke, så har vi også en sådan. Den er også fra Craft, og kan også fås med 3 numre af Aktiv Træning for 99,50.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: