Produktinfo T-shirt i ny Flyknit-teknologi. Åndbare zoner. Lille kanal til øretelefoner. Reflekser. Vægt: 129 gram.

Lækkert strikketøj

Nikes nyskabende T-shirt er ikke til fartdjævle, men byder på herlig komfort.

5. november 2013

## Nike Flyknit Tee | |

Funktion: Falder fantastisk om kroppen og er meget blød.

Pasform: Snittet er løst, og trøjen sidder som en velsiddende bomuldstrøje.

God til prisen: Er bestemt ikke billig, men giver også ret unik komfort.

Konklusion: En nyskabende T-shirt i et markant og i vores øjne flot design. Snittet er rummeligt, og svedtransporten på det jævne. Alligevel faldt vi for trøjen takket være den enormt høje komfort, som kommer fra de bomuldsbløde materialer og fraværet af samlinger.

Pris: 500 kr.

www.nike.com

Nike Flyknit Tee

Man kan lave gode T-shirts på mange måder. Nike gør det ved at tilbyde en sublim komfort via materialevalg og fremstillingsteknik. T-shirtens store slagnummer er, at den er vævet af én lang tråd. Det betyder, at den er uden samlinger og generende syninger, og gør samtidig, at den falder eminent godt om kroppen. Endelig er materialeforbruget mindre end ved andre trøjer, og det er jo godt for miljøet.

Dens helt store trumf er i vores øjne dog materialet, der føles nærmest bomuldsblødt på kroppen og er pragtfuldt at løbe i. Trøjens styrke er da også komforten.

Det er ikke en trøje til fartglade temporiddere. Snittet er godt, men ‘loose’ som i en bomuldstrøje, vægten er ikke udpræget lav, og materialet er ikke det mest svedtransporterende på markedet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: