Produktinfo Regntæt løbejakke med hætte, brystlomme m. mp3-udgang, tommelhul og pakpose m. armelastik. Str. S-XXL.

Bygget til møgvejr

Salomons nye specialjakke til regn og rusk imponerer med en stribe fine detaljer.

Salomon XT WP II Jacket | |

Funktion: Upåklagelig. Absolut en strålende løsning til aktivitet i møgvejr.

Kvalitet: Ripstopmaterialet er solidt, og finishen er helt igennem tiptop.

God til prisen: Gennemført og lækker, men heller ikke billig.

Konklusion: Salomon har skruet en specialiseret og gennemtænkt jakke sammen, der er lækker at løbe i (eller have med som gardering), når vejret er skidt. Snit og detaljer er i top. Det kniber dog med at komme af med fugten indefra, når intensiteten er høj.

Pris: 1.400 kr.

www.salomon.com

Salomon formår som få at ‘ryste posen’ og give deres produkter små, men topfunktionelle tvist, der løfter dem over flertallet. Det er denne nye løbe- og lette overtræksjakke til regn og rusk et fint eksempel på. Vi tog nogle rigtig våde og forblæste ture i den knaldgule sag, som således også skiller sig trygt ud i trafikken. Og det er afgjort i møgvejr, at jakken har sin spidskompetence.

Pasformen er sporty uden at sidde snært, og den har et fint forlænget rygstykke, så der lukkes effektivt af. Regn holdes totalt ude, og den tætsiddende hætte (er ikke aftagelig) har suverænt hold – også når vinden virkelig rusker. En anden fin detalje er den løse pakpose, der kan fæstnes om armen. Som det typisk opleves i vandtætte jakker, så presses åndbarheden i stoffet dog, når man virkelig sveder. Den ‘knude’ har heller ikke Salomon løst endnu.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: