Læs også

Topvinterjakke

Produktinfo Ultralet vindjakke med høj åndbarhed, vand- og smudsafvisende. Forlænget ryg. Bryst-/paklomme. 135 gram.

Fjerlet luksus

Minimalisme er nøgleordet i den ultralette windbreaker, der bugner af detaljer.

## Haglöfs Gram WS Hood | |

Funktion: Åndbarheden er i orden, og jakken opleves ultralet.

Pasform: Sidder fortræffeligt, og snittet er yderst actionvenligt.

God til prisen: Dyr! Et valg for de mest kræsne. Men høj lækkerhedsværdi.

Konklusion: En gennemført kompromisløs minimalistløsning, der kun begejstrer mere og mere ved flittig brug. Den minimale vægt og pakbarhed – på trods af materialets robusthed – er i særklasse. Blot ærgerligt, at den er SÅ dyr!

Pris: 2.400 kr.

www.haglofs.com

Haglöfs Gram WS Hood

Der er næppe indgået selv det mindste lille kompromis hos Haglöfs’ designteam bag den ultralette og ekstremt minimalistiske vindjakke Gram WS Hood, der i hver en lille detalje er tænkt til tempofyldt og højintens udfoldelse.

Sammenpakket fylder den 137 gram lette jakke mindre end en grapefrugt. Men alligevel virker og opleves det tynde og forrygende åndbare materiale overraskende robust og slidstærkt. Vores ganske flittige og ‘nådesløse’ brug i alskens natur og omgivelser satte i hvert fald ingen markante spor.

Ud over vægten og pakbarheden scorer jakken kæmpe plusser på sin fornemme åndbarhed, som – næsten – kan følge med, når udfoldelserne bliver allermest sveddampende. Det er ganske fornemt!

Og så er der alle detaljerne, som der trods den minimalistiske grundidé alligevel er blevet plads til. Vi nævner fx godt afdækket lynlås, blød velcrolukning i brystlommen, forlænget rygstykke, asymmetrisk ærmegab og hætte med elastik-fit og lille skygge. Selve fittet i jakken er relativt tæt og sporty, men alligevel med plads til et fornuftigt lag under jakken. Eneste minus er prisen!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: