Produktinfo Varm, vindtæt vinterjakke med stretchfleece og ekstra varmezoner. Flere lommer og reflekser. Str. S-XXL.

Løbejakke til de koldeste ture

Kraftige materialer og smarte detaljer gemmer sig i Warmtack Jacket til vinterløbere.

## Newline Iconic Warmtack Jacket | |

Funktion: Jakken er varm, men også lidt for tæt.

Kvalitet: Gedigen kvalitet og mange fikse detaljer.

God til prisen: Man får meget jakke for pengene, men sæsonen er kort.

Konklusion: Newline Warmtack Jacket er til hardcore vinterbrug. Den sidder godt og er funktionel i rigtig kulde, blæst og sne. Men man bliver også hurtigt svedig i jakken ved lunere forhold. Så begrænset brugsområde.

Pris: 900 kr.

www.newlinesport.com

Newline Iconic Warmtack Jacket

Med Iconic Warmtack Jacket er det lettere at komme ud at løbe i rigtigt møgvejr. Jakken løser nemlig varmeopgaven fornemt. Mest markant er de ekstra forede zoner, som dækker nakke, skuldre og nyrer – de kropsdele, som er mest udsatte i vinterkulden.

Den tykke, bløde stretchfleece varmer utrolig godt på de koldeste løbeture. Men det bliver dog hurtigt ret sveddrivende, når tempoet ryger i vejret – eller temperaturen kryber op i plusgraderne.

Hele brystområdet føles også ekstra beskyttet mod vinden takket være en indlagt vindmembran. Snittet er dog lidt kort og tæt, og vi havde gerne set, at rygstykket gik endnu længere ned om bagdelen. Som det er nu, oplever vi, at jakken let glider op, når armene svinger heftigt.

Når det gælder detaljerne, så er de generelt positive. Især er der plusser til kraven, der er høj i nakken, samt til brystlommen, der holder småting som mobil effektivt på plads. I ærmegab er der lunt for og tommelhuller.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: