Ventilation Det bløde, åndbare materiale lader sveddamp slippe ud – og 2 ventilationskanaler i ryggen hjælper til. Vindue. Et plastikvindue sørger meget originalt for, at du kan se uret, selv når ærmet er trukket ned.

Løbejakke til regnvejr

Rigtig godt Salomon-bud på en løbejakke, der både modstår vand og er til at ånde i.

Salomon XT Speed Jacket | |

Anvendelighed: Kanon regnvejrsløbejakke. Til tørt vejr findes der dog mere åndbare muligheder.

Kvalitet: Overraskende blødt materiale – og generelt gennemført kvalitet hele vejen.

God til prisen: Jakken er dyr, men udfolder også rollen som vandtæt løbejakke godt.

Konklusion: Det er svært at finde en jakke, der holder regnen helt ude og samtidig lader kroppen ånde optimalt. Det lykkes et langt stykke ad vejen her – og krydres med mange gode detaljer. Så er du ude efter en jakke til det rigtig grimme vejr, er XT Speed Jacket et godt bud.

Pris: 1.200 kr.

www.salomon.com

Enhver løbejakke skal prøve at finde balancen mellem åndbarhed og vandtæthed. Det lykkes i høj grad for Salomon med den nye XT Speed Jacket. Jakken er i et nyudviklet vandtæt og ekstra-åndbart materiale, climaPRO, og selv om den umiddelbart føles som en regnjakke, gemmer den på en åndbarhed, vi ikke havde regnet med. Vi har løbet både rolige ture og intensive ture i jakken og testet den i både slaskende regn og tørt vejr. Og selv om jakken klart har sin berettigelse, når det pisker ned, fungerer den også o.k., når vejret ikke viser tænder.

Jakken har dog et par problemer på detaljeniveauet. Snittet oplever vi som vel rummeligt, og jakken føles også lidt lang. Ikke mindst fordi den gennemgående lynlås får jakken til at pose unødigt. De sure miner viger dog, når vi kigger på den lille, men rummelige brystlomme, den forede, høje krave, snøren i livet og det lille vindue, der gør det muligt at se uret med ærmet trukket ned.

  • Jakken er 100 pct. vandtæt. Selv lynlåsen er beklædt med vandisolerende gummimateriale.

Produktinfo:

Vandtæt løbejakke i åndbart nylonmateriale. Foret krave, brystlomme, rygventilation. Fås også i sort og rød. Vægt: 260 g.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: