Prisrigtig vinder

En suveræn jakke til de intensive løbeture.

Nike Distance Windless | |

Pasform: Den lette, tynde jakke sidder kropsnært uden på nogen måde at stramme. Alt anvendt stof er strækbart og med til at give en god bevægelsesfrihed. Indvendig i de lange ærmer befi nder der sig tommelløkker, der holder ærmerne effektivt på plads. Kraven er blød og komfortabel, men lidt lav. Det medfører, at du kan føle dig lidt mere eksponeret for kold blæst end i konkurrenternes jakker.

Brugsoplevelse: Forsiden, inklusive skuldrene og overarmene, værner fortrinligt mod vinden. Rygstykket og underarmene er mere udsatte, hvilket kan være problematisk i rigtig barsk vintervejr. Under lidt mere moderate forhold er det dog perfekt med de luftige materialer, der bevirker, at jakken rent ventilationsmæssigt placerer sig i toppen af testfeltet. Den for lave krave er faktisk det eneste reelle kritikpunkt og årsagen til, at der ikke scores topkarakter for brugsoplevelsen. Jakkens øvrige detaljer formår nemlig at begejstre.

Konklusion: En suveræn jakke til de intensive løbeture. Især under intervaltræning og tempoløb er den i sit rette element. Du skal lede længe efter et bedre bud på en velfungerende løbejakke. Især til prisen.

Pris: 600 kr.

www.nikerunning.com

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: