Produktinfo Løbejakke i vandafvisende nylon med for. Elastik i livet og v. håndled. Afskærmet lynlås. S-XXL.

Super synlig løbejakke

Maksimal synlighed og rigtig god varme er jakkens store plusser.

## Newline Visio Jacket | |

Konklusion: Maksimal synlighed og rigtig god varme er jakkens store plusser. Og dermed egner Visio Jacket sig fornemt til mere roligt løb og langture ved frostgrader. Skruer du rigtig intensiteten i vejret, vil den dog meget ofte være for varm til danske forhold.

Pris: 700 kr.

www.newlinesport.com

Newline Visio Jacket

Det skal være rigtig koldt, når Visio Jacket tages i brug. Ellers koger du over. Newline angiver selv 0 grader celsius som idealområde, men i praksis er det snarere godt nede i kuldegraderne, at Visio er rigtig på hjemmebane. Der er nemlig foring over hele overkroppen – også ned igennem ærmerne.

Det gør immervæk, at jakken trods ventilation under armene er rigtig, rigtig varm – især når man øger intensiteten, og kroppen for alvor sveder. Kraven går godt op og beskytter halsen. Og rent beskyttelsesmæssigt savnede vi kun lidt foring ned over håndleddene. Når nu jakken er lavet til lave temperaturer, undrer det, at pulsen ved håndleddet ikke er bedre isoleret.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: