Vi marathon-tester løbejakke

Løb gennem vinteren og direkte ind i foråret med Diadoras lækre løbejakke. Vi har testet jakken, som du lige nu kan få til en skarp velkomstpris sammen med Aktiv Træning.

21. december 2017 af Redaktionen

Nu kan du løbe gennem blæsten uden at bekymre dig om at fryse undervejs. Denne løbejakke fra Diadora er nemlig skabt til de blæsende dage, som der jo er en del af her i Norden. Her på Aktiv Træning har vi en løbeglad webredaktør, der i 2017 løb fire halvmarathon, otte marathon og et enkelt ultraløb. Derfor meldte vi ham til endnu et marathonløb og gav ham jakken på, så han kunne fortælle sin mening om den.

”For det første synes jeg, at den har en super pasform, og det er vigtigt. Løbetøj skal følge dine bevægelser og ikke arbejde imod dem, for det koster både kræfter og koncentration,” fortæller han.

”En anden ting, jeg er glad for ved jakken, er mesh-panelerne under armene, på ryggen og i nakken. De øger både jakkens bevægelighed, og så giver de en virkelig god ventilation. Da jeg havde løbet 35 kilometer, åbnede jeg lynlåsen en smule, og det var en rigtig fin måde at skrue lidt op for luftgennemstrømningen. Jeg har før løbet med jakker, hvor jeg hele tiden var ved at koge over, og det er ikke fedt – både på grund af væsketabet, og fordi du nemt kommer til at fryse, når dit tøj er vådt af sved.”

>> Lige nu kan du få løbejakken sammen med 3 numre af Aktiv Træning for KUN 99,50 kr. (+ 49,40 kr. i porto). Du sparer 869 kr.<<

Diadoras løbejakke er udstyret med flere praktiske detaljer. På brystet er der en skrå lomme, hvor du kan have en nøgle, et kreditkort eller en mobiltelefon, uden at det får jakken til at svinge ude af kontrol, når du løber. Lommen har i øvrigt et lille hul på indersiden, så du kan føre kablet fra dine høretelefoner gennem hullet og op på indersiden af jakken, så du ikke fanger ledningen med tommelfingeren. Og endelig har jakken reflekser på fronten, siden og på ryggen, så du bliver set, når du løber i mørket.

”En sidste ting, jeg var særligt glad for, da jeg løb marathon med jakken, var, hvor tynd og let den er – samtidig med at den holder vinden ude. Det var super. Og så er det skønt, at der er elastikker om håndleddene og en snøre i livet, så du kan spænde jakken tæt til kroppen. Det er virkelig en dejlig funktion på en kølig dag.”

Vi er med andre ord superglade for løbejakken – og det er vi sikre på, at du også bliver.

Lige nu kan du få løbejakken sammen med 3 numre af Aktiv Træning for KUN 99,50 kr. (+ 49,50 kr. i porto). Du sparer 869 kr. Og så bliver du for alvor klar til at løbe foråret i møde. Læs mere om tilbudet her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad irriterer dig mest i fitness-centeret?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: