Produktinfo Løbeshorts med meshkiler i siderne, indsyet letvægtstight, indvendig audiolomme. S-XXL.

Spræl på løbeshortsene

Det er ikke, fordi Nikes lette løbeshorts revolutionerer noget på den funktionelle front. Men rent designmæssigt stikker Tempo 2-in-1 til gengæld gevaldigt ud fra mængden.

Nike Tempo 2-IN-1 Short | |

Konklusion: Indrømmet – vi blev mest tiltrukket af shortsenes sprælske look, da vi hev dem til test. Men både pasformen og funktionaliteten er der absolut ikke en finger at sætte på, så vi peger med fornøjelse på tempo 2-in-1 her til sommerens mere ‘cool’ løbeture.

Pris: 350 kr.

www.nikerunning.com

Det ternede mønster – som endda fås i flere farvemiks – er befriende opfriskende blandt alle de klassiske sort i sortløbeshorts. Og når de små vigtige detaljer samtidig er løst ganske fortræffeligt, så lander vi altså med en rigtig fed shortsløsning til sommerens solbeskinnede løbeture.

Vi noterede os især, at den tynde indertight sidder blødt og rart uden at blive ulidelig varm, det løse ydermateriale er luftigt, og den lille lynlåslomme i lænden holder fint på fx mobilen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: