Løbetights - Købsguide til løbetights
Købsguide til løbetights

Disse 5 ting skal du kigge efter, når du skal købe nye lange løbetights.

© Jakob Helbig

Købeguide: Fem gode råd til køb af løbetights

Hvad skal du kigge efter, når du køber løbetights? Det er et rigtig godt spørgsmål, men vi gør valget lettere for dig med disse fem råd.

4. oktober 2013 af Martin Kreutzer

Købsguide til løbetights

For det utrænede øje kan de se ret så simple ud. Men markedet af lange løbetights til det ruskende efterårsvejr byder faktisk på en lang stribe finesser, der løfter brugsoplevelsen markant.


Her får du fem gode råd til køb af lange løbetights

1. Bukselinning: Skal gerne være bred og elastisk og føles behagelig mod maveskindet. En blød, justerbar snøre er også vigtig. Mange mænd foretrækker en lavtsiddende løbetight, mens mange kvinder gerne vil have dem lidt højere.

2. Lommer: En lomme, helst i lænden, der kan rumme en smartphone, er guld værd. Gå efter en vandtæt lomme, så telefonen ikke drukner.

3. Stretch: Jo mere stoffet kan give sig, jo bedre opleves bukserne på benene. 

4. Varme: Stoffets tykkelse og vindtæthed påvirker, hvor meget de luner. Du kan få tights med windstopper til de rigtig kolde dage. De går dog ud over bevægelsesfriheden og åndbarheden

5. Reflekser: Lange løbetights bruges primært i den mørke årstid, så husk på din sikkerhed. Lynlåse i anklerne er kontroversielt. Smart, hvis du af en eller anden grund tager løbetightsene af og på med sko på. Men det går typisk ud over pasformen i underbenene.


Hvorfor lange løbetights

Ikke alle har det nemt med løbetights. Især mange mænd har det lidt stramt med at iklæde sig de tætsiddende benklæder, men udfra et funktionelt synspunkt er tightsene altså uovertrufne, når der skal løbes i de kolde måneder.


Her er 4 hurtige argumenter for at løbe i løbetights

  1. Bevægelsesfriheden er i top i et par tights sammenlignet med et par løse bukser
  2. Løbetights er vandafvisende og suger ikke så meget vand på en regnvejrsdag som et par løsebukser
  3. Løbetights er proppet med funktionelle detaljer. Fx åndbare paneler i haserne, reflekser, muskelkompression og brugbare lommer.
  4. Tightsene fanger mindre vind end et par løbe bukser.

Kan du ikke forlig dig med det tighte look, kan du altid smide et par kort shorts uden på dine tights. 


Hvad med korte løbetight

Mens de lange løbetights ubetinget er det bedste valg til vinterløb, er behovet for korte tights knap så åbenlyst. Sprinterne har dog altid sværget til dem. De er mere aerodynamiske end et par shorts, de giver hold på de store lårmuskler og de dæmmer op for de ubehagelige gnavsår, der kan opstå, når inderlårene gnider mod hindanden. Så er du mere bygget som en sprinter end en maratonløber, kan du overveje de korte løbetights.   

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: