Produktinfo Lange tights med indlagt elastikvæv. Indvendig nøglelomme. Lynlås ved anklerne og snøre i livet. Masser af reflekser.

Muskelstøtte hele vejen

Vil man bare have kræs, så er Salomons high-end-løbetights et oplagt valg.

Salomon Eco SLab Exo III Tight | |

Pasform: Snittet og kuberne målretter bukserne til atletisk slanke løberben.

Kvalitet: Forarbejdningen er generelt fin og upåklagelig.

God til prisen: Masser af funktionalitet, men 1.000 kr. er en seriøs pris.

Konklusion: Et fuldblods highend- produkt, der viser, hvor meget funktionalitet man med omtanke kan få ind i et ellers enkelt produkt som et par lange tights. Muskelstøtten giver klart mening og rummer ingen negative elementer – ud over prislappen.

Pris: 1.000 kr.

www.salomonrunning.com

Løbetights er langtfra en ensartet metervare. Det beviser Salomon med deres absolut mest avancerede bud inden for genren. Udseendet med de mange gummikuber vil vi ikke dømme over, men blot konstatere, at designet delte vandene blandt testerne.

Funktionelt blev alle dog taget med storm, for de testede tights med markant muskelstøtte hiver mærkbart fat om musklerne og trækker dem ind mod skelettet. I teorien skulle det resultere i nedsat muskeltræthed under og efter løbeturen.

Forklaringen er, at musklerne vibrerer mindre under landingen og dermed får lov at arbejde i den fysiologisk set optimale bane. Den slags er rigtig svært at teste objektivt ude i felten, men vores testere følte, at bukserne virkede. Om det så er placeboeffekten eller en faktisk evne, vil vi lade være usagt.

Rent kvalitativt minder tightsene fra toppen af Salomons hierarki om franskmændenes øvrige produkter. Forarbejdning, pasform og de små detaljer – som netop typisk skiller et produkt ud – er helt i top, med den bløde meshindsats i knæhaserne og kubernes intelligente placering omkring musklerne som de klare highlights.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: