Fakta: Lange, lune kompressionstights. Store reflekser. XXS-XXL og 3 længder.

Varme og velsiddende løbetights

Varme kompressionstights er en svær balance. 2xU lykkes langt hen ad vejen.

## 2xU Thermal Compression | |

Plus: Pasform og kompression. Dejligt lune og meget alsidige.

Minus: Høj pris. Fraværet af en lomme.

Pris: 949 kr.

Konklusion: Et par meget alsidige tights, der egner sig til stort set alt udendørsaktivitet over vinteren. De udmærker sig med en fremragende pasform, rigtig god kompression og god varme. Lidt få detaljer.

www.2xu.dk

Kompression og varme er typisk hinandens modsætninger. Producenterne har svært ved at væve muskelstøtte ind i materialet, så snart der også skal være varme i det. Australske 2xU lykkes dog langt hen ad vejen og leverer nogle af de mest velsiddende og støttende vintertights, vi har prøvet.

Det opkradsede materiale er overraskende elastisk og tightsene sidder fremragende. De tager lidt tid at få på, men når de først sidder, yder de solid støtte omkring baller, baglår og lægge. Tightsene er meget enkle og detaljerne få: Refleksdetaljer på benene og en lille nøglelomme er alt, hvad det bliver til. Det er lige i underkanten, og vi savner fx en lille lændelomme til kort og telefon.

Tightsene er utroligt alsidige, de fungerer under og efter træning, og de gør det fremragende som både løbe-, cykel- og langrendstights. På rigtigt kolde dage kan du trække et par vindtætte skalbukser udover.

Kvaliteten er god, men tightsene er efter et par måneders brug og flittig vask begyndt at fnulre. Det betyder ikke rigtig noget for funktionaliteten, men en lille smule for udseendet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: