Fakta: Langærmet trøje i stretch med ergonomisk pasform. Sved-transporterende med lynlås foran.

Bløde materialer og god pasform

Lækker træningstrøje fra Craft er god til det meste.

## Craft pullover | |

Plus: Bløde materialer. Bred anvendelighed. God lynlås

Minus: Savner lomme og reflekser

Pris: 599 kr.

Konklusion: Craft træningstrøje har et bred anvendelsesområde. På kolde dage er den perfekt som lunende mellemlag under en jakke, mens den på lidt varmere, vindstille dage fungerer fint som yderste lag. Materialerne er behageligt bløde og pasformen afslappet uden at blive slasket.

Craft træningstrøje er ligeså god som den er enkel. Den har et bredt og anvendelsesområde og vil være et oplagt valg til både forår, efterår og vinter, men husk en jakke eller en vest, hvis det blæser koldt, for den er ikke vindtæt.

Det første man bemærker, når man trækker den over hovedet er de behageligt bløde materialer. De hviler rart mod huden, samtidigt med at de er så strækbare, at de giver fuld bevægelsesfrihed. Trøjen er fremstillet i det samme materiale hele vejen rundt. Her er ingen mere åndbare paneler på ryggen eller under armene. Det går lidt ud over åndbarheden, men så længe intensiteten ikke skrues helt op, er det ikke noget problem.

Trøjens pasform inviter ikke til højintens, strømlinet fartfråds, den er sidder mere afslappet om kroppen uden at blive decideret løs. En pasform, der appellerer til de fleste.

Detaljerne er få, men gode. Ærmeafslutningerne er syet i facon, så de falder godt henover håndryggen og den dybe lynlås i halsen har lås, så den ikke glider op af sig selv, en garage så den ikke irritere halsen, og så er lynlåsen skærmet bagpå, så den ikke glider mod brystet. Meget gennemtænkt. Kraven har en fin højde og sidder blødt mod halsen. Trøjen kunne dog godt bruge en lomme og lidt refleksdetaljer - især hvis trøjen bruges som yderste lag.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: